Om Søndfjord siger han (S. 844), at der dyrkedes
Humle her i kun ringe Udstrækning. Paa enkelte Gaarde
i Førde og Indre Holmedal avledes lidt, men man maatte
indføre en god Del, og det skjønt Humlen voksede godt
i Søndfjord og Humleavlen var meget fordelagtig. Krafts
Opfatning er uden Tvivl vel mørk. Som Gaarde, hvor
Humle særlig dyrkedes, nævnes Gaarden Tyse ved Dalsfjorden,
hvor Sorenskriver Landmark boede; den havde
6 Humlehaver. Videre det bekjendte Gods Svanø, hvor
Ole Torgersen Svanø boede. Her nævnes ogsaa bl. a. en
Humlehave.
Om Sogn skriver han, at Leikanger, Vik og Brække Sogn avler, hvad man selv tiltrænger. I Ladvik og Eyvindvik Prestegjælde dyrkes ikke Humle. I Indre Sogn staar Humledyrkningen høiere, men den er dog af ingen Betydning, siger han. Hvad Lærdals Prestegjæld angaar, gjentager han kun, hvad Presten Bøiesen havde skrevet tidligere. Om de øvrige Prestegjæld i Indre Sogn siger han, at Humle dyrkes hist og her noget mere, og den lykkes godt nede i Dalene, hvor der var Ly for Nordenvinden; der var dog kun faa Steder, hvor man avlede nok til Husbehov. Dog syntes Humledyrkningen at være i Opkomst. Ogsaa for Indre Sogns Vedkommende synes mig Krafts Skildring vel mørk.
I Søndre Bergenhus Amt stod Nordhordland mest tilbage i Humledyrkning; der nævnes intet om den i Matrikulen af 1667. Dog har der sikkerlig senere været Humlehaver paa mange Steder ogsaa her. Proprietær Krüger, som i Budstikkens 2den Aarg. har leveret en Beskrivelse over Os Prestegjæld, fortæller, at Humle dyrkedes paa nogle faa Gaarde i Strandvik, Fuse og Dalens Sogne; 10–12 Gaarde havde Humlehaver, og i de bedste kunde man avle en 5–6 Bismerpund. Humledyrkningen, siger han videre, var gaaet tilbage, siden man lærte Pote-
