Humle avles i Vikør Prestegjæld, hvorfra en betydelig Mængde udføres til de østlige og sydlige Nabodistrikter i Akershus og Kristiansands Stifter. Han omtaler ogsaa, at Potetesdyrkningen i Søndhordland havde fortrængt Humledyrkningea. Naar en Mark Humle kunde kjøbes for 1 Skj. Poteter, svarede det sig ikke at dyrke Humle, siger han, og det maa vel alle være enige i.
Ogsaa i Ullensvangs og Ulviks Prestegjælde var Humledyrkningen almindelig; men den dreves ikke i den Udstrækning her som i Vikør; det var mest til Husbehov.
Fra gammel Tid af hørte Humle til de Varer, som Haringerne paa Hesteryggen førte over Vidden til Østlandet, særlig til Kongsberg. Store Masser Humle førtes i Sommerens Løb over. En stor Del var rimeligvis indkjøbt rundt om i Bygderne; men en stor Del var vel af udenlandsk Oprindelse. Vi kan ogsaa se, at Handelskarle fra Hardanger reiste sydover til Ryfylke og Stavanger med Humle, hvorover Landhandlerne høiligen forbitredes.
I Stavanger Amt omtales ikke Humlehaver i Matrikulen af 1667. Det er ogsaa sikkert, at Humledyrkningen i dette Amt altid har været meget ubetydelig. I Ryfylke mangler mange Herreder naturlige Betingelser; men i de indre Bygder vilde nok Humlen vokse. Det synes dog, som om man ikke har lagt sig synderlig efter Dyrkningen. Suldal nævnes af Kraft som det Prestegjæld, der havde en Del Humlehaver. Rimeligvis har dog ogsaa enkelte andre Prestegjæld haft enkelte Haver.
Jæderen var naturligvis uskikket for Humleavl. Inde i Dalerne derimod vilde nok Humlen trives, og man havde ogsaa Humlehaver paa enkelte Steder; men det hele var uden nogen videre Betydning. Man indførte Humle især fra Hardanger, med hvilken Landsdel en livlig Handelsforbindelse fra gammel Tid af synes at have fundet Sted.
