Hardanger synes ialfald i daarlige Kornaar at have indført Korn fra Jæderen.
At Humledyrkningen dog ikke har været ukjendt i Stavanger Amt i ældre Tid, viser Amtmand de Fines Ord i hans Beskrivelse over Stavanger Amt (1745): Humle vokser, siger han, paa adskillige Steder baade i Dalerne, og Ryfylke Fogderier; men de fleste Bønder bliver almindelig ved sine Forfædres gamle Sædvane, skjønt de kunde plante saa meget Humle, som de selv havde fornøden. Humlen vilde, mente han, trives ligesaa godt her som i Hardanger, naar undtages Jæderen og Øerne mod Havet.
I Lister og Mandals Amt har der heller ikke været nogen stor Humleavl. Store Strækninger af Amtet er ogsaa uskikkede for Humledyrkning. I de indre Bygder derimod trives den.
Vi har et mærkeligt Forslag fra dette Amt. I 1735 udgik der et Kgl. Reskript, at Stiftamtmændene skulde afgive Erklæringer om Amternes og Byernes Tilstand. Stiftamtmand With i Kristiansand afgav en Beretning (Relation) med 10 Poster, som han henledede Opmærksomheden paa. Deriblandt var der en Post, som gik ud paa, at Regjeringen for at fremme Humledyrkning skulde paabyde, at ingen ung Karl skulde faa gifte sig, førend han kunde fremvise Sognepresten Attest for, at han havde anlagt Humlehave. Dette Eksempel karakteriserer Tiden og dens Opfatning, hvor man ventede al Lykke og Velsignelse af den enevældige Styrers Lovbud. Heldigvis gik dog Regjeringen ikke ind paa denne Galskab; men man kunde vente sig noget af hvert, og der er Lovbud, som er mere taabelige, end dette vilde være.
Der har dog været dyrket Humle paa mange Steder i Lister og Mandals Amt. Løitnant Floor, som reiste gjennem Amtet i 1810, skriver, at han fandt Humlehaver i de fleste Egne, han reiste igjennem, og at Bønderne før
