Kongsberg Marked af »Oplændingerne«. Det er rimeligt, at de bekjendte Havedyrkere i Ø. Telemarken Provst Vinfeldt, Sorenskriver Vamberg og Fogden Klouman har bidraget meget til at fremme Humleavlen i sin Omegn, og i hvert Fald har Humledyrkningen i Slutningen af det 18de Aarh. været almindelig i de fleste Bygder i Øvre og Nedre Telemarken. I Bamle derimod synes den at have været ganske ubetydelig.
Kraft siger i sin Norges Beskrivelse[1] om Bamle, at der dyrkes lidet Humle her; man kjøber den heller. I Nedre Telemarken dyrkedes mere, dog ikke tilstrækkeligt til Fornødenhed. Om Humleavlen i Ø. Telemarken siger han, at den er ubetydelig, uagtet den maatte kunne drives med Fordel. Ølbrygningen var aftaget og Brændevinsbrændingen tiltaget; dette havde vel gjort sit til at sætte Humledyrkningen tilbage.
Af Opgaverne i de gamle Matrikler saa vi, at Jarlsberg og Laurviks Amt var blandt dem, som stod høiest i Humledyrkning; dette var vel en Følge af de naturlige Forholde.
I Laurviks Fogderi var, efter Krafts Beskrivelse[2], paa hans Tid Humleavlingen meget ringe. Enten maa da Forfatteren se Forholdene i et vel mørkt Lys, eller ogsaa maa Brændevinsbrændingen have fortrængt Ølbrygningen.
I Jarlsberg Fogderi dyrkedes paa Krafts Tid Humle, især i Arendals Sogn i Stokke; men i det hele taget var Avlen ikke tilstrækkelig til at tilfredsstille Behovet.
I Buskeruds Amt nævner jeg først Sandsvær. Her var der henimod Slutningen af det 18de Aarh. nogen Humleavl. Presten Joh. Klem har efterladt sig en utrykt Beskrivelse af Sandsvær – i Universitetets Haandskrift-
