I Lier dyrkedes Humle temmelig almindelig. Essendrop
siger i sin Liers Beskrivelse (1761)[1], at Humle var
plantet paa nogle Steder, men de fleste gjorde sig liden
Umag med at røgte den. Den var almindeligvis plantet
paa gammel Vis og var mindre god. Forfatteren havde
gjort Forsøg med at plante den paa en anden Maade, og
det havde givet et godt Resultat.
Pram, som reiste gjennem Lier, Modum og Eker, omtaler kun Humleavlen i Eker: Man avlede for en stor Del den Humle, man tiltrængte.
Kraft[2] siger om Ringerike, at Humlehaver findes mangesteds (hvilket antagelig er et vel svagt Udtryk), og i Sognedalen sælges endog lidt Humle til Nabobygderne. For Hallingdals Vedkommende gjentager han Ivar Wiels Ord. Om Lier siger han, at Humle kun dyrkes meget lidet. I Røken og Hurum dyrkedes ligeledes meget lidet Humle. I Modum og Eker dyrkedes Humle for det meste til egen Fornødenhed. I Sigdal avledes Humle ogsaa til Salg. I Sandsvær dyrkede man nok til eget Brug, og i Numedal fandtes Humlehaver blot paa nogle Gaarde.
I Kristians Amt vil jeg begynde med Land og Hadeland. Her maa Humledyrkning fra gammel Tid af have været almindelig, som man ser af Opgaverne i den ældste Matrikul.
Sommerfelt siger i sin Beskrivelse af Kristians Amt[3], at Humlehaver er ikke rare (d. e. sjeldne) Han fremhæver særlig Toten, hvor der hvert Aar sælges en betydelig Mængde Humle. Han klager over, at Afsætning og Pris i Byerne var saa usikker.
