men i ubetydelig Mængde. Om Haabel skriver J. Abildgaard, Sogneprest sammesteds[1]: Humle avles til Husbehov, især da man kan bruge Øllet istedetfor Melk.
Kraft skriver om Idde og Markers Fogderi[2]: Af Humle avles kun saare lidet, og den meste Humle maa kjøbes andensteds fra. Om Mosse og Tune Fogderi siger han[3], at Humle dyrkes paa sine Steder, dog i ubetydelig Mængde. I Rakkestad, Frøland og Heggen Fogderi avledes i Rakkestad Prestegjæld tilstrækkelig til eget Brug og ligesaa i Spydeberg, men i Skiptvet næsten intet. I Trøkstad, Askim og Eidsberg dyrkedes noget Humle, men ikke tilstrækkelig til Behovet. Om Frøland og Heggens Fogderi findes en Oplysning vedkommende Humledyrkningen i den Beskrivelse, som tillægges Foged Rested[4], hvor det hedder: Humlegaarde er almindelige; der findes og nogle, hvorudi kan avles endel Aar 2 Bismerpund (= 120 Kilo) Humle og derover; dog falder her ikke synderlig god Humle. Bønderne reiste omkring og solgte Humle til andre Bygder og i Byerne. Om Rakkestad Sorenskriveri skriver Sorenskriver Bassøe[5], at der var anlagt Humlehaver paa enkelte Gaarde.
I Akershus Amt kjender vi lidt til Humledyrkning i Høland. Presten Reier Gjellebøl, som har leveret en Beskrivelse af Prestegjældet i Topogr. Journal, fortæller her, at der fandtes paa hans Tid (1771) Humlehaver ved de fleste Gaarde, skjønt de kun var smaa og af ringe Betydning, saa at de fleste knap havde, hvad de selv tiltrængte. Han mente, at dette kom af Ukyndighed og Mangel paa Flid. Sogneprest Palludan har ogsaa leveret en Beskri-
