G. Schøning omtaler i sin Reiseberetning Humleavlen i
Melhus; der avledes en betydelig Mængde, skriver han.
I Bynæssets Prestegjæld derimod avledes intet. I Ørlandet
nævner han ikke Humledyrkning, og om Stadsbygden
bemærker han udtrykkelig, at der ikke dyrkedes Humle.
I Rissen derimod avledes en Del og især i Skogdalen,
hvor hver Mand havde sin Humlehave, som leverede en
meget god Humle. I Leksviken avledes kun lidet Humle.
Efter J. Krafts Beskrivelse dyrkedes Humle paa hans Tid mangesteds i Ørkedalen og Guldalens Fogderi, »men ikke overalt til egen Fornødenhed[1].«
Om Humledyrkningen i Nordre Trondhjems Amt meddeles nogle Oplysninger af G. Schøning i hans Reisebeskrivelse. Om Størdalen siger han saaledes, at der avledes en temmelig betydelig Mængde Humle her, og ligesaa i Nabobygden Aasen. Om Skogn siger han, at der ved de fleste Gaarde fandtes en Humlehave. Leopold v. Buch omtaler ogsaa Humledyrkningen i Skogn, som maa have været betydelig. I Sparbo avledes ogsaa Humle. I Snaasen avledes endog Humle i betydelig Mængde og af en særdeles god Sort. 4 Mark af den var tilstrækkelig til en Tønde Malt. I Overhalden avledes ligeledes en Mængde Humle.
Om Størdalen har Sogneprest H. Heyerdahl skrevet i Budstikken for 1817[2], og han siger her, at der avles noget Humle, men ikke tilstrækkeligt til Behovet.
Efter Krafts Beskrivelse dyrkedes der i Stør- og Værdalens Fogderi Humle paa mange Steder, men ikke til Fogderiets Fornødenhed.
Om Inderøens Fogderi siger han, at der i Beitstadens og Snaasens Prestegjælde gives Humlehaver ved de fleste
