en Del til andre Bygder. I de øvrige Prestegjælde synes Humledyrkningen at være mindre betydelig, skjønt den overalt finder Sted. Om Namdals Fogderi skriver han, at Humleavlen var temmelig almindelig i Overhalden og Grong, hvorfra en ikke ubetydelig Del Humle afsattes til andre Bygder. I Fosnæs samt i Elden Sogn avledes mangesteds Humle til egen Fornødenhed. I Kolvereid, men især i Foldereid havde næsten hver Mand sin Humlehave, hvoraf han endog solgte Humle. Ved Sjøkanten derimod avledes ikke Humle[1].
I Nordland kan man ikke vente at finde Humledyrkningen almindelig; de naturlige Betingelser synes her at mangle. Ikke desto mindre finder vi, at der i sin Tid dyrkedes Humle paa mange Steder i Nordland. Et af de bedste Humledistrikter her var Korgen i Hemnæs, især Lerskar-Bygden. Om denne siger Presten Heltzen[2], at Humlehaver findes ved enhver Mands Gaard.
Kraft siger i sin Beskrivelse, at der avles nogen Humle paa enkelte Gaarde inde i Fjordene i Brønø Prestegjæld. Ogsaa i Vefsen findes Humlehaver ved nogle Gaarde, hvor Humlen trives godt. Han gjentager saa Presten Heltzens Ord om Lerskarbygden[3].
Kaster vi nu et Tilbageblik paa Udviklingen, vil vi se, at Humledyrkningen er meget gammel i vort Land, men at den dog ikke har fundet nogen almindelig Udbredelse ud over Landsbygderne før omkring 1660. De Bud, som da udgik til Bønderne om at plante Humle, bar Frugt i hvert Fald i mange Egne, og Humledyrkningen tiltog stærkt. Det var Indlandsbygderne, som særlig dyrkede Humle, medens Kystdistrikterne blev staaende tilbage, en Følge af de naturlige Forholde. Den yderste Kyststribe
