tage, at han har havt den mellem sine Hænder. Hvorfor han ikke har opgivet, hvor og naar den er blit trykt, det vil jeg nedenfor søge at forklare Grunden til.
Dette var da alt, hvad man tidligere vidste om heromhandlede Forklaring Noget opbevaret Exemplar af Bogen var ikke forhaanden, hverken i danske eller norske Bibliotheker.
Professor Caspari, der havde omtalt Bogen i Fortalen til sin Udgave af Biskop Munthes Forklaring, kom senere, jeg ved ikke paa hvilken Maade, i Besiddelse af et Exemplar af den tidligere forsvundne Forklaring af Arentz, det eneste kjendte Exemplar af Bogen. Efter Professor Casparis Død blev den erhvervet af Universitetsbibliotheket og er senere omtalt af Bibliothekar Hjalmar Pettersen, der har anført den fulde Titel i sin Bogfortegnelse.
Under min sidste Visitats i Larvik var forhenværende Lærer O. A. Thorvik saa venlig at forære mig en liden gammel Katekismusforklaring uden Titelblad.
Idet jeg bemærker, at denne Forklaring ved nærmere Undersøgelse viste sig at være en ældre Udgave af Biskop Arentz’s Bog, skal jeg nærmere beskrive den, slig som den foreligger.
Bogen udgjør 18 smaa Blade med 231 Spørgsmaal. Dens Udlæggelse af Børnelærdommen er klar og grei, dybt tænkt og for sin Tid meget folkelig fremstillet. Den tredje Part meddeler kun en kort Udredning af Bønnen i Almindelighed, men giver ikke nogen Forklaring af »Fadervorets« 7 Bønner. Forklaringen af 5te Part er ogsaa meget kort. Nederst paa sidste Blad læser man:
Det vil indsees, at slig som Bogen foreligger, svarer den i et og alt til, hvad Pontoppidan har oplyst. I Sammenligning med Pontoppidans »Sandhed til Gudfrygtighed« maa den betegnes som meget kort, – »nogle Spørgsmaal«, og den fortjener fuldt vel den Ros, hvormed Pontoppidan omtaler den. Oplysningen om, at den er trykt i Bergen i 1736 svarer ogsaa til, hvad Pontoppidan har anført. At der ikke paa Bogens Titelblad, men paa dens sidste Side
