gives Oplysning om Trykkested og Trykkeaar, antager jeg
har været Grunden til, at Claus Fasting intet har meddelt
desangaaende. Han maa have ladet sig nøie med kun at
tage Titelbladet i Øiesyn uden at værdige Bogen videre Opmærksomhed.
Sammen med Forklaringen er i mit Exemplar indbundet 2 Tillæg.
Det første Tillæg, hvis første Blad mangler, udgjør 10 Blade og indeholder Forklaring af Fadervorets 7 Bønner. Det andet Tillæg (6 Blade) betegnes som »Anhang om Daaben« (2 Sider) og som »Nødvendig Prøve for dem, som agter sig til Herrens Bord (5 Blade).
Begge Tillæg har sin selvstændige Paginering og er trykt med samme Slags Typer som dem, der er brugte i selve Forklaringen; Formatet er ogsaa det samme. Trykkested og Trykkeaar er ikke anført.
Jeg tror med Sikkerhed at kunne gaa ud fra, at disse to Tillæg er forfattede og trykte, efterat Pontoppidan havde været paa Visitats i Askvold og ligeoverfor Arentz havde udtalt sig om, at han fandt hans Forklaring altfor kort. Forfatteren har villet bøde paa denne Mangel ved Udarbeidelsen af de to Tillæg. Jeg slutter dette af den Omstændighed, at det Stof, som de to Tillæg behandler, er indarbeidet som en samlet Fremstilling i det Exemplar af Arentz’s Forklaring, der tidligere har tilhørt Professor Caspari og nu er i Universitetsbibliothekets Besiddelse. Dette er altsaa ikke Originaludgaven, men anden, forøgede Udgave. Den maa antages at være trykt i Bergen kort efter 1750, medens første Udgave, som ovenfor oplyst, udkom i Bergen 1736. De to Tillæg maa være trykt ca. 1749.
Dr. A. Chr. Bang.
Siden Lange udgav sin Klosterhistorie i 1847, har det været en almindelig Antagelse, at det til Oslo Hospital hørende gamle Stenhus er en Levning af det gamle Graabrødrekloster. Ligesom denne Mening har forplantet sig
