Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, sjette Bind (1910).djvu/79

Denne siden er ikke korrekturlest
75
LITERATUR.

Del af »I gamle Daagaa«, som skal give de enkelte Gaardes Historie saa langt tilbage, som den overhovedet kan skaffes. Det hele udkommer paa Vaagemaal, i den Form, hvori det ved Aar 1830 blev talt i Lalmsgrenden, den Del af Bygden, hvor Forfatteren hører hjemme.

Dette Program er meget lovende.

Dette er meget lokkende for alle, som elsker vort Folks gamle Minder, og vi samler os alle i Ønsket om, at det første Bind i dets ægte, usminkede Form vil finde en saadan Afsætning, at Forfatter og Forlægger deri vil have Opfordring til at fortsætte og endnu dertil skjænke os de to paafølgende Bind. Vaage vil da kunne prise sig lykkeligt ved at have faaet en saa righoldig »Beskrivelse«.

For den, som kjender Vaage, er det en ren Nydelse at blade i det foreliggende Bind. Der er mellem Sagnene gamle Kjendinger, men ogsaa meget, som neppe tidligere har været trykt. Ivar Kleiven har optegnet de gamle Minder, som lever paa Folkets Mund, med megen Omhyggelighed, og han har gjenfortalt dem klart og greit. Dog naar han ikke som Sagn- og Eventyrfortæller op i Høide med Asbjørnsen. Et Stykke som det om Jutulen og Johannes Blessom er bedre fortalt, mere levende gjengivet af Christianiamanden P. Chr. Asbjørnsen i Literatursprogets bøielige Form end i Vaageværen, Ivar Kleivens Vaagemaal. Det viser sig, hvor dristigt det er at fortælle om Blessomen efter Asbjørnsen.

Hvor ikke saadanne Forbilleder tvinger sig paa til Sammenligning, gjør Forfatterens fortællende Evne sig ulige mere gjældende. Det er et lunt Præg over det, han bar at meddele, og vi læser ham med virkelig Glæde. De gamle Sagn om Dale-Gudbrand og om Skottertoget er det værd at læse om igjen, tildels med Tillæg, som ikke før er kjendt. Paa flere Steder vil der findes Oplysninger om de virkelige Begivenheder og Personer, som ligger bagenom Sagnene; det er Retsprotokoller og Dokumenter, som giver Materialet til denne Belysning, og Ivar Kleiven godtgjør her, at han kan kaldes en omhyggelig og grundig Gransker i vore Arkiver. Virkeligheden lever bagenom og mellem Sagnene, og her træder saa frem et helt Galeri af interessante Personligheder fra Vaage.

En af dem er Digteren Edvard Storm, Vaages trofaste Søn og Sinklarvisens Digter; han kommer først i Rækken. Siden følger Vaages Kunstnere, tildels med fototypiske Gjen-