skeer med overordentlig Nøiagtighed, idet der ikke alene læses den omhyggeligste Correctur hjemme, men ogsaa en Videnskabsmand i selve Rom confererer med de originale Regester, ligesom ogsaa Nordens første Kjender af Middelalderens Latinitet, Prof. Gertz, yder Bistand som Consulent.
L. D.
Karl Haff: Die dänischen Gemeinderechte. I. Teil:
Almende und Markgenossenschaft. II. Teil: Die Feldgemeinschaft.
Leipzig 1909 (Deichert).
Paa denne grundigt indgaaende og samtidig stærkt sammentrængte Fremstilling af de danske Agrarfællesskabers Oprindelse og Retshistorie maa jeg faa Lov til at henlede ogsaa norske Historikeres Opmærksomhed. I nyeste Tid er jo Erkjendelsen af, at der ogsaa paa tidlige Trin af norsk Landmandsliv, navnlig vestenfjelds, har hersket et udbredt, efter Forholdene afpasset Landsbysystem, bleven noksaa rodfæstet blandt vore Retshistorikere, og det her anmeldte Arbeide over de med vore ældste hidhørende Tilstande saa nær beslægtede danske vil derfor til fornøden Jævnførelse kunne anvendes med meget Udbytte. Dertil kommer, at Forfatterens Undersøgelser, omend særlig gjældende Danmark, dog ifølge Spørgsmaalenes Natur idelig griber over ogsaa paa svenske, norske og islandske Kildeomraader og leilighedsvis tillige søger direkte at belyse disse. Jeg bør imidlertid udtrykkelig bemærke, at Fremstillingen forsaavidt selvfølgelig bærer Spor af, at Forfatterens Materiale er indsamlet med hans egentlige Emne for Øie, og at han derved er kommen til mere end for Behandlingens skandinaviske Alsidighed strengt ønskeligt at skyde tilside de nordligere og ikke mindst de norske Bidrag til Spørgsmaalenes Løsning. Saaledes burde i mine Øine under Redegjørelsen for Opfatningerne af Herredets Opgaver og Væsen P. A. Munch’s og Taranger’s vigtige Indlæg i Diskussionen ikke forblevet uanførte. Ligeledes er ved Omtalen af de norske Almenningsforhold (S. 59) Aubert’s og Brandt’s grundlæggende Paavisninger forbigaaede. Med Hensyn til en Indvending, som Haff S. 156–57 gjør ligeoverfor min Forstaaelse af det bekjendte Retsordsprog i Gul. Kap. 84, at paa Sætrene skal »Horn møde Horn og Hov møde Hov« (Gloss. til N. g. L. s. v. horn), være det mig derhos tilladt at fremhæve, at Betegnelsen »smale« i Kap. 84 øiensynlig staar i samme Anvendelse som i Kap.
