82, hvor Storfæet udtrykkelig regnes ind derunder. Stedets Hensigt er overhovedet ikke, som Forfatteren ud fra danske (og svenske) Forudsætninger tænker sig, at fastsætte en kvantitativ bestemt, lige Ret for Brugerne til Udnyttelse af Fjeldbeiterne, men tværtimod at udtale, at de alle har lige Adgang til at holde saameget Kvæg paa sine egne Sætre, som enhver vil. Sagen var nemlig, at ligeoverfor de meget rundelige Fjeldbeitestrækninger, man i Norge havde at byde paa, var det fuldt tilstrækkeligt til Undgaaelse af Misbrug at stole paa, at det under Datidens Landbrugsøkonomi ikke vel kunde falde nogen ind at holde stort flere Kjør og Heste paa Sommerbeite oppe i Fjeldet, end han kunde hjemmeføde om Vinteren eller for Unghestenes Vedkommende regne paa at faa solgt. Lidt Overskridelse i saa Henseende kunde derimod hverken gjøre fra eller til.
Disse og lignende i Arbeidets Periferi eller rettere sagt udenfor denne liggende Punkter veier imidlertid intet mod den Fylde af Oplysninger, man paa overskueligste Maade og med gjennemført kritisk Sigtning erholder over den danske Udvikling. En norsk Læser lægger tværtimod Bogen fra sig med det uvilkaarlige Ønske, at Dr. Haff kunde finde Tid og Lyst til ogsaa at tage Norges tilsvarende, men dog samtidig interessant afvigende Agrarforhold under ligesaa ind gaaende Behandling. Han vilde i Tilfælde visselig hos norske Fagfæller kunne forvente al mulig Imødekommenhed.
E. H–g.
Nina Ellinger Bang: Tabeller over Skibsfart og Varetransport
gjennem Øresund 1497–1660. I. Del: Tabeller
over Skibsfarten. København 1906 (Gyldendal).
Saa tørt schematiske disse Tabeller efter sin Natur er, indeholder de for Økonomihistorikeren høist værdifulde eller, nøiagtigere udtrykt, uvurderlig dyrebare Oplysninger. Det er ingenlunde fra den omhyggelige Bearbeiderskes og Udgiverindes Side taget for stærkt i, naar hun i Fortalen siger, at de danske Regnskaber over Øresundstolden er en historisk Kilde af saa sjelden Art, »at neppe noget andet Land eier dens Lige«, idet den »tegner et tro Speilbillede af Udviklingen paa denne for den europæiske Handel saa vigtige Færselsvei.« Bare en Oplysning, som den, at der af de i 1497 gjennem Øresund passerede 795 Fartøier var 567 nederlandske, mod 21 skotske, 202 tyske, 5 danske og ingen
