hundreder. Det skal da ogsaa noteres, at der i vort Land kun er faa Familier, der med den Pietet, som her træder frem, har holdt sammen og bevaret sine gamle Papirer. Vi faar ialfald glæde os over, at der er nogle Slægter, som har havt Sansen derfor, og som forstaar, hvilken Værd der er i en saadan nedarvet Besiddelse. Forfatteren meddeler en betydelig Del af det Brevmateriale, som han har havt til sin Raadighed. Forsaavidt dette vedkommer de Medlemmer af Slægten, som har deltaget i det offentlige Liv, da bringer det kun undtagelsesvis nyt af større Betydning. Meget deraf har nemlig tidligere været kjendt, og ikke alene benyttet, men tildels ogsaa trykt.
Statsraad Niels Aall var af disse den mest betydelige. Han var i Samtiden ikke helt erindret, som han burde. Hans Fortjenester af Fædrelandet i 1814 bliver imidlertid nu efterhaanden bedre forstaaet. Det var ikke de mest blendende. Men de er af de mest dybtgaaende. Revet ud af sin rolige borgerlige Stilling, kastedes han pludselig ind i det offentlige Liv. Hans Reise til England og hans paafølgende Deltagelse i Forhandlingerne paa Moss er derefter det, som giver ham Adkomst til at mindes med Taknemmelighed. Jacob Aall har havt lettere for at blive paaskjønnet efter Fortjeneste. Han har jo skjænket sine Landsmænd en Fremstilling af de skjæbnesvangre Begivenheder, hvori han havde Del som den samvittighedsfulde Iagttager. Ogsaa Jørgen Aall tog i de samme Dage sin Del af det grundlæggende Arbeide.
En ikke ringe Del af det nye Stof vedkommer den egentlige Slægtshistorie fra svundne Aarhundreder. Det handler om Familiens eget Liv. Her træffes værdifulde Ting. Vi kommer ved dem ind i Forhold, som ikke har været saa ganske lette at faa Rede paa, og heller ikke senere vil være det, uden netop gjennem fortsatte Offentliggjørelser af denne Art. Disse Familiebreve eier sin særegne Tiltrækning. Gjennem dem følger vi de unge Sønner af Tidens velstaaende Slægter, som de opdrages i Udlandet. Saadan fik den Generation af Nordmænd sin Udvikling og sin Dannelse, som var med i 1814. Saadanne Breve er kommet hjem i Hundredevis. Var de alle bevarede, saa vilde vi eie en rig Kilde til bedre Forstaaelse af vor egen Historie, med dens Forudsætninger.
