PROCESSERNE 1710–1715.
Da den store nordiske Krig udbrød i Begyndelsen af det 18de Aarh., vare de norske administrative, financielle og militære Forhold under Slotslovens slappe Styrelse mindre gode. Efter den friske Luftning, der var gaaet hen over Hæren under Gyldenløvefeidens hæderfulde Dage, var der specielt ligeoverfor Forsvarsvæsenet indtraadt en Reaktion, der endog fik et høist sensationelt Udslag, da Tropperne, samlede til Indrykning i Bohuslehn Høsten 1709 af Mangel paa det for en saadan Expedition nødvendige maatte hjemsendes, efter at have ligget sammen en Tid paa Grændsen ved Fredrikshald. – Denne Begivenhed satte en høist ufortjent Plet paa den kommanderende General – Generalløitnant Tritzschlers anseede Navn, en Plet, som har holdt sig lige til vore Dage, idet man aldrig har havt fuld Rede paa de forhaandenværende Forhold. Der opstod nemlig snart Rygter om Forræderi begaaet saavel af anseede Fredrikshaldsborgere som af Armeens Høistbefalende, om hvilken sidste samt hans Sekretær Morsing disse lidt efter lidt antog en saadan Karakter, at Baron Voldemar Løvendahl kort Tid efter sin
