udenlandske sager var der nemlig ogsaa en sølvskaal, som paa grund af dens indskrift i øens eget sprog maatte an- tages for et gotlandsk arbeide og af hensyn til bogstavernes karakter fra det 14de hundredaar. Paa denne interessante skaal er anvendt emalje, og af Hildebrands udtryksmaade synes det fremgaa, at der ikke ellers kjendes noget vidne om denne teknik i Sverige, idet han ender sin beskrivelse med følgende ord: „Det kan imidlertid sluttes af dette stykke, at vore indenlandske guldsmede kunde udføre emaljearbeider“.
Hvad dernæst det drevne arbeide angaar, omtaler og tildels afbilder Hildebrand[1] forskjellige gjenstande af dette slags fra svenske kirker, navnlig et relikvieskrin og to antemensaler. Af sidste slags er der 10 lignende dels i Kjøbenhavns nordiske museum fra Jylland eller Slesvig, dels endnu i kirker i disse landsdele[2]. Baade de svenske og danske vise sig, efter hvad Hildebrand bemærker, i flere detaljer afvigende fra et saadant, som fra en kirke i Angeln var indkommet til et museum i Hamburg[3]. Dog fortjener det at anføres, hvad Hildebrand fortæller om det sidste: „Da forleden høst (1881) repræsentanter for Tysklands historiske og antikvariske selskaber var samlede til aarsmøde i Hamburg, gav antemensalet fra Angeln anledning til en lang diskussion, hvorunder man særlig behandlede spørsmaalet om disse kunstværkers hjem-
- ↑ Från äldre tider s. 43–45.
- ↑ Aarbøger f. 1868 s. 152 ff. og „Veiledning for Besøgende“ af det ovennævnte museum f. 1886 s. 70–71, hvor det tilføies, at lignende hidtil ei kjendes fra noget sted søndenfor Eideren.
- ↑ Det er senere overdraget til Nürnbergs germanske museum.
ogsaa selv tidligere gjort først opmærksom paa, at det ikke altid er sikkert, hvilken af disse to helgener man har for sig, da begge fremstilles med samme attribut og navnlig øxen.
