Ingen skulde forstaa deres Conversation. Hvem den unavngivne unge Dame har været, er naturligviis nu umuligt at sige, men da Abbeden skal have ladet hendes Jorder dyrke paa Klostrets Bekostning, maa hun have havt sit Hjem i Nærheden, og der maa nærmest tænkes paa en Jomfru fra et af de nærliggende Herresæder paa Hestby, Tolga eller Eidsa. Udfaldet af Sagen er ikke klart; dog synes Biskoppen, der vistnok har havt Retten paa sin Side, ikke at have været tilfreds med Udgangen.
Skjønt Stiftet ikke har havt egne Tiggerklostre, har det dog sikkert tidlig været hjemsøgt af Tiggermunke fra andre Stifter, vel især Bergens, og selvfølgelig have saavel Mænd som Kvinder fra Stavanger Stift ladet sig optage i Klostre udenfor dettes Grændser. Et Exempel i denne Retning er en fornem Mand, Ridderen Hr. Thoralf af Eidsa, der i 1309 var bleven Munk i Cistercienserklosteret i Lyse. Hans Hustru, Fru Ragna af Jaastad i Bergens Stift, sees, vistnok ikke efter eget Ønske, men efter Mandens Forlangende at have maattet aflægge Kydskhedsløfte og at have taget Ophold i Nonneseter i Bergen, dog uden at blive egentlig Nonne[1].
Klostrets senere Historie frembyder ikke stor Interesse, og jeg henviser herom til Langes bekjendte Verk. Den Abbed Erengisl, hvis Functionstid Lange ikke kjender, er ovenfor omtalt.
Biskop Hoskolds Sammenstød med Abbed Henrik, Vincents Lunges Lyster efter at tilrive sig Klostrets Gods og Utsteins endelige Secularisation ere tidligere berørte.
- ↑ D. N. I No. 123 og 126.
