kan sees henkastet paa en Dynge, visende slidte, korte og lange Tænder. Da den nu i Kjøkkenet nærmere skulde undersøges, viste det sig, at den kun var en paa et Kortblad kunstfærdigt udført Tegning, og nu forstod man, hvad det var, Professoren havde havt travlt med tidligere paa Aftenen. — Hos Generalauditeur Diriks boede ogsaa Munchs ugifte Søster, Frøken Gidsken Munch; hun havde engang udtalt sin Afsky for — sit venia verbo — «Klyser». Munch havde mærket sig dette og lavede saa en Dag af det Klister, som han brugte til sine Karter, og ved Hjælp af sit Farveskrin en rigtig styg en, som han derpaa anbragte udenfor hendes Dør, hvorpaa han satte sig paa Lur paa sit eget Værelse og havde snart den Tilfredsstillelse at høre hende komme og ved sin Dør slaa i et høit Skrig. Han styrtede nu ud og spurgte bekymret, hvad der var paafærde, og da hun, stum af Forfærdelse, blot kunde pege paa den afskyelige Gjenstand, udbrød han: «Aa, ikke andet»! og tog den, til hendes endnu større Skræk, bort med Fingrene; det gik nu op for hende, at det hele kun var en Attrape. — Fra Diriks’s Hus var der kun et lidet Stykke Vei til Apotheker Thaulows Løkke «Blocksberg», en Del af det gamle Uranienborg. I Apothekerens Hus opholdt sig hans smukke Broderdatter, Frøken Leontine Thaulow, en Datter af den afdøde Professor Thaulow. En dansk Skoledirecteur Brix var nogen Tid om Sommeren 1862 her i Christiania, og en Forlovelse mellem ham og den unge Dame mentes nær forestaaende; Munch interesserede sig levende for denne Eventualitet «nil humanum a se alienum» — og iagttog oftere fra sit Vindue, der vendte mod Thaulows Løkke, med Kikkert Parret paa Altanen, og en Dag kunde han saa triumpherende melde Forlovelsen til sin Familie, thi «nu havde han seet, at de kyssedes».
Om Sommeren (Mai—Juli) 1862 opholdt jeg mig nogen Tid i Kjøbenhavn i Anledning af det Norske Diplomatariums Fortsættelse, og samtidig indfaldt et Besøg af norske og svenske Studenter dersteds. Under dette Ophold fik jeg et Brev fra Professor Munch, som jeg desværre for Tiden ikke har kunnet gjenfinde, uagtet jeg senere flere Gange har havt det i mine Hænder og tillige paa Begjæring udlaant det til Professor
