Denne siden er korrekturlest
A
llerede tidlig på formiddagen var Barth på veien op til Krohgs. Han var vågnet med en urolig følelse af, at nogen ventede ham, at han spildte sin tid ved at sove eller spise eller sidde på kontoret eller idetheletaget foreta sig nogetsomhelst andet end det ene: såsnart det lod sig gjøre, at aflægge fru Ellinor en visit.
Da han havde ringt, så han på sit ur: knapt elleve. Han måtte smile. Det var lovlig tidligt. — Pigen kom ud. Om han måtte få tale med fru Krohg? — «Fru Krohg er ikke hjemme.» «Ikke hjemme?» «Nei, hun er gået ud.»
Han blev stående et øieblik. Han havde strengt taget mest lyst til at se efter i entreen, om ikke hendes tøi skulde hænge der. Pigen
