Side:Hjalmar Christensen - Bastarder.djvu/199

199

Lolly? — og kan du bli så Vred, at du ikke bryr dig mere om mig, når du tænker på, hvorledes jeg dengang var — kan du? — vil du ikke engang imellem, om aftenen, når du er blit alene og har lagt dig, tænke lidt på Ellinor, og hvis du kan bede, Lolly, så bed Gud tilgi mig, at jeg har gjort dig og mange andre så meget ondt. Å tilgi mig, Lolly, og tænk lidt venlig på mig. — Du! — Lolly — når jeg færdes derude blandt de mange fremmede mennesker — når jeg er bleven rigtig hård og styg og ond, så vil jeg alligevel aldrig høre op med at længes efter dig, lille pus — du er det eneste menneske, jeg bryr mig om, og du er så god og uskyldig, og dig vil jeg tænke på, når jeg er alene og er trist og gjerne vil græde, men ikke får det til — — du kjære lille søster, så vil jeg huske på gamle dage, på vore aftener i haven, og du vil stå lyslevende for mig, og jeg vil længes forfærdelig efter at ta din lille lubne hånd i min, og lægge mit ansigt mod din bløde kind — og da vil jeg kanske få græde ud. Jeg kan ikke græde nu, Lolly, jeg er ganske som stivnet, og jeg føler mig, som jeg ikke var noget menneske, men bare et koldt lig, som går omkring og smiler.