en konversation, som simpelthen er utilladelig. Ikke sandt, hrr. Barth?»
«Jo, mr. Wheeler trænger vist en liden reprimande.»
«Er De nu igjen ude med Deres eventyr: dengang jeg var menneskeæder,» fru Ellinor hævede sit glas, «nei, mr. Wheeler, det er ikke Dem, jeg vil drikke med. Skål, hrr. Barth. — Wheeler, kan De ikke finde på noget nyt? Det er længe siden, De har havt nogen god idé.»
«Jeg synes, den fra i formiddag var ganske god.»
«Å ja. Har De Spurgt min gemal? Krohg, har du hørt mr. Wheelers forslag? Han vil kjøbe sig et cirkus og engagere mig som skolerytterske.»
«Fruen rider brilliant,» indflettede mr. Wheeler med oprigtig beundring.
«Høi gage, kontrakten nårsomhelst opsigelig fra min side, men Wheeler er bunden på to år.»
«Fra gemalens side er intet til hinder. Jeg vil ikke ha på min samvittighed, at jeg har hindret dig fra en karriere, som du føler dig kaldet til.»
Selskabet lo.
«Men hør engang, fru Krohg, det er virkelig mit alvor, jeg er af princip altid alvorlig. —
3 — Bastarder.
