Flyvemaskinen hadde allerede sat sig i bevægelse. Propellerne hvinte, og det elegante monoplan danset henover sandet . . . Fjeld sat ved rattet, og de to kvinder bøiet sig ned mellem sæterne for at undgaa kulerne, som suste forbi dem. Men bakerst sat Delma opreist og frygtløs med to svære Nagantrevolvere i hænderne og ryddet med usvikelig ro en blodig vei mellem banditerne. De to cyklejul snublet ret som det var over lik, men Fjeld forstod paa en beundringsværdig maate at holde balancen. Da hævet maskinen sig let og gratiøst, men i samme øieblik svirret en lasso ind mellem propelvingerne, et knæk og et ryk . . . aeroplanet lagde sig paa siden, den ene vinge knak og sopet ned i gruset . . . Saa gjorde maskinen en koldbøtte, og passagererne slyngedes ut . . .
Der lød et svagt knald. En ildsøile stod opover den faldne fugl og fortæret den let og flygtig som en spaan i flammerne.
Halvt bevistløse blev flyvemaskinens fire passagerer samlet op av Zapatas mænd. Og før de visste ord av det, var alle snøret slik ind av rep, at alt haab om flugt syntes utelukket. Forbrændte og forvirret blev flygtningerne baaret hen til murvæggen.
Røverne behandlet dem med en vis varsom agtelse. Det var jo et bytte, som levende betød en hel liten
