kapital. De smukke damer og de to distingverte mænd taksertes hurtig.
De smaa skidne meksikanere, hvis hænder og klær røk av blod, hadde helt glemt sin hevntørst og sit raseri. Pengegriskheten lyste som gule glimt i de sorte øine, og de tynde murstensrøde læber bevæget sig uavlatelig, eftersom summerne vokste i deres ophidsede hjerner. Langs muren laa der sikkerlig en skat, som var likesaa rik som den, der skjulte sig i Guanajuatos og El Oros gruber. Nu skulde i sandhet Gringoerne bløde med mange gyldne pesos!
De kastet et ransakende blik paa fangernes rep. Saa styrtet de sig som græshopper ind over haciendaen for at røve med sig, hvad røves kunde. De ødela alt paa sin vei. Hvad de ikke kunde fylde i sine sække, slog de istykker under vældige glædesbrøl. De beruset sig i rov, de fraadset i ødelæggelsens herlige lyst . . .
Fjeld aapnet øinene. Han hadde faat en voldsom rystelse, men ellers var han kommet nogenlunde uskadt fra luftfarten. Ved siden av ham laa Natascha med lukkede øine. Det sorte haar bølget om hendes skuldre og en liten blodstrøm silret ned fra et saar i tindingen.
Delma hadde lænet sig over hende saa godt det lot sig gjøre. Han slet i sine rep, men de var lavet av et stof, som motstod alle hans anstrengelser. Der var et uttryk i hans ansigt, som Fjeld aldrig glemte. Det haanlige, litt kyniske smil, som ellers stod at læse i franskmandens vakre ansigt var helt borte, mens han anspændt lyttet efter den bevisstløse kvindes korte og higstende aandedrag.
