Statsministeren saa sig omkring med et uttryk i ansigtet, som ikke var særlig begavet . . .
—Det er forbausende, mine herrer, sa han endelig . . . ja likefrem forbausende . . . Med Deres majestæts tilladelse vil jeg tillate mig at læse det op i oversættelse . . . Der staar:
Maa med beklagelse rapportere, at den norske minister, som igaar fulgte med toget fra Vera Cruz til Meksiko City pludselig er forsvunden. Konsul Trujillo fulgte ministeren paa stationen i Vera Cruz, hvor der var bestilt en plads i pullmanvognen med toget 8.15 aften. Ved togets fremkomst igaarmorges var ministeren ikke at finde. Den amerikanske konduktør forklarte, at en herre, som sat paa plads 17 i pullmanvognen, ikke var set efter at toget hadde passert Puebla. Telefonerte øieblikkelig til Puebla, men ingen har set nogen gaa av toget der. Frygter et ulykkestilfælde eller maaske mord. Ministerens bagage er kommen velbeholden frem. Politiet varslet. Avventer nærmere ordre.
Fossum.
Der blev et øiebliks stilhet. Det var likesom ikke de almindelige floskler passet til dette eiendommelige tilfælde. Den forsvundne minister var en vel anset mand, der efterlot sig kone og barn i fædrelandet. Desuten var han partifælle . . .
Da reiste kongen sig.
—Hvad vil mine herrer gjøre? spurte han. Det synes mig at være en alvorlig sak, som kræver en energisk optræden fra regjeringens side.
Utenriksministeren saa sig ubestemt omkring.
—Vi maa vel telegrafere til det meksikanske uten-
