—Ja, der maa handles, gjentok ministeren mekanisk.
—Hvad sier han? spurte Zapata mistænksom.
—Han mener, at en million maa være nok, svarte Fjeld paa engelsk.
—To millioner eller mandens liv!
—Jeg skal forklare ham det, sa Fjeld til røverhøvdingen . . . Hør nu hvad jeg sier, fortsatte han paa norsk til ministeren. Alt beror paa, at De handler nøiagtig efter ordre. En halv time før solen gaar ned, maa De ved tegn gjøre Deres bevogtere forklarlig, at De er syk og maa ha noget sterkt at drikke. Zapata vil under de nuværende omstændigheter ikke negte Dem noget og sende Dem en krukke pulque. De tar en slurk eller to og griner stygt. Saa sætter De krukken fra Dem paa verandaen efter at ha hældt det pulver, som jeg har sluppet ned ved siden av min venstre fot, i drikken. Det er et solid sovemiddel . . . Gaa saa ind i hytten . . . Meksikanerne vil da ikke fornegte sin natur, men forsyne sig av krukken. Kjender jeg Dem ret, saa drikker de resten op. En halv time efter sover de den retfærdiges søvn. Ingen vil da hindre Dem i at gaa Deres vei. Ta kursen langs fjeldsiden bak Dem og gaa like løs paa det store klippestykke i skaret derhenne, som De vil se mot konturen — selv naar det er mørkt. Der vil De forhaabentlig møte mig. Har De forstaat mig?
—Ja, svarte ministeren mekanisk.
—Naa, hvorledes gaar det, spurte Zapata, og hans smaa sorte øine gnistret av mistro.
—Det gaar bra . . . Ministeren vil ofre halvdelen av sin formue for at komme tilbake til sit fædreland. Og den norske stat vil yde resten.
