—Og hvorledes skal pengene utbetales mig?
—Vi agter ikke at la os lure . . .
—De kan stole paa Zapatas ord, sa banditten høitidelig.
Fjeld lo haanlig.
—Det er netop det, vi ikke gjør. Jeg har et forslag.
—Hvad gaar det ut paa? spurte banditten uten at føle sig fornærmet over den andens mistillid.
—Jeg har her to anvisninger paa Bank of NewYork. De er i fuld orden, men de kan ikke hæves, før jeg har sat mit navn under dem. De kan faa pengene i den amerikanske bank i Vera Cruz, hvis ikke oprørerne har bemægtiget sig byen.
Zapata rystet paa hodet.
—Men hvorledes skal jeg vite, at de ikke er falske? spurte banditten og fingret nervøst paa de to checker.
—Jeg har tænkt paa det, svarte Fjeld langsomt. Send en betrodd mand til Vera Cruz og lat ham undersøke den sak i banken. Saa kan vi senere avtale, hvorledes vi skal utveksle fangen.
Zapata betænkte sig litt.
—Vel, sa han tilslut. Det lar sig gjøre. Men ve Dem, hvis De fører mig bak lyset.
Fjeld trak paa skuldrene.
—Hvad betyr dette? spurte ministeren.
—Det betyr kun, at jeg maa ha utsættelse. Anvisningerne er falske. Vi maa være borte før daggry.
—Og hvis det ikke lykkes?
—Saa er der ingen utvei. Da vil telegrafstolperne ved Oriental faa et par nye dekorationer. Hvis vi da
