os i beklagelser. Her er kun et at gjøre. Vi maa sende den bedste mand, vi kan finde, til Meksiko for at ordne saken. Det maa ske i denne aften. Han maa faa fuldmagter til at hæve de fornødne penger og ordne sig med røverpakket. Og denne historie maa ikke komme ut.
—Men manden, hvor faar vi ham fra, spurte finansministeren bekymret. Vi har talere nok, men vi har ikke mænd . . . Ja det vil si . . .
—Jeg kjender en, som kunde klare denne sak, sa kongen langsomt. Han er hverken politiker eller detektiv. Men jeg har hat anledning til at erfare, hvorledes denne mand under to farefulde kriser har grepet ind i utviklingen og reddet samfundet fra truende farer . . .
—Hvem er det? Hvad heter han? lød det fra alle kanter.
—Er han stortingsmand? spurte statsministeren. Eller medlem av partistyret?
—Nei svarte kongen rolig. Det er en ganske jevn og almindelig mand. Han er læge. Hans navn er Jonas Fjeld.
Hele den store meksikanske høislette sov under stjerneteltet. Mørket laa som et tykt uldent teppe over de forfærdelige vidder. De fine stjernestraaler formaadde ikke at trænge gjennem den tropiske nats dystre tungsind. Som en mur laa mørket henover jorden og verget
