To gribber fra nærmeste gjødselhaug ilte til og beredte sig med høie skrik til at ta affære, naar deres tid kom.
Da gned kineseren sine hænder.
Men Jacques Delma tændte sig en cigaret og saa interessert paa den eiendommelige scene.
—Ganske karakteristisk, mumlet han. Et typisk landskapsbillede fra det moderne Meksiko!
Det meksikanske landpoliti — de saakaldte rurales — er pragtfulde karle at se til. Det er folk, som paa en eller anden maate har lugtet krudt.
Ingen spør i Meksiko om en mands fortid og det kommer jo heller ikke nogen ved, hvorledes en vakker og kraftig fyr har lært at haandtere gevær og kniv.
Det er forøvrig ingen høiagtet stilling at være politimand eller soldat i sølvlandet. Loven maa ha et eller andet grep i en mands nakke for at faa ham ind i rullerne . . . Dødsdømte mordere, som er befængt med en eller anden formildende omstændighet, blir meget ofte benaadet til livsvarig ansættelse som soldat. At eksercere er det forfærdeligste en meksikaner vet. Disciplin er et begrep, som han foragter likesaa meget som jevnt arbeide.
Derfor er det ikke spøk at være officer i den lille
