Et par minutter efter svinget den uhyre jernport paa sine hængsler, og en liten mand med et utpræget yankeeansigt kom gaaende ut med hænderne i bukselommen og en kort shagpipe mellem læberne. Tre svære meksikanske blodhunde fulgte efter ham og syntes kun at vente paa et vink av sin herre for at styrte sig over de fremmede.
—Naa saa, sa yankeen med den ubehagelige stemme, — De er franskmanden, som vil prøve klimatet her i Perotebergene. Og Dere har ogsaa kvindfolk med Dem . . . Ja, ja! Og bagagen?
—Vi har ingen bagage, svarte Delma skarpt og utaalmodig. Jeg har betalt for eiendommen, som den staar med indbo, besætning, indianere og kirkegaard . . .
—Ja — og kirkegaard, skrek yankeen og lo. Der kan bli bruk for den. Men hvorfor djævelen skriver De ikke, at De kommer. Folk paa disse kanter anser det for noksaa usundt at ta en spasertur alene. Har De ingen med dere . . . Jeg syntes, jeg hørte den forbandede hest til Gonzales med lamatænderne skrike borte i krattet . . .
—Vi kom med den hest.
Jeff Smith fik hænderne op av bukselommen, og der fulgte et par revolvere med.
—Der er ingen grund til frygt, sa Delma. Vi kommer netop fra Oriental, hvor Gonzales blev hængt av politisoldaterne.
—Det glæder mig, sa amerikaneren koldsindigt. Jeg forstod der var noget iveien. Der kom tre mand av Zapatas bande ridende forbi her idagmorges. De hadde et forbandet hastverk. Vi pleier av og til at
