Pludselig utstødte Fjeld et forbauset rop. En tyk og raat forarbeidet guldring løsnet fra knokkelhaandens pekefinger og faldt klingrende ned paa stengulvet. Fjeld tok den op. Ringen var meget bred og prydet med underlige figurer. Men det mest karakteristiske ved den var en stor rødgul, uslepet sten, som tiltrods for at den var overdækket med smuds og støv skinnet mot ham som en gribs øie.
Fjeld vendte sig mot den unge pike.
—Der findes intet mysterium her i verden, som ikke har en forklaring, sa han. Den mand, som for en del aarhundreder siden var den lykkelige eier av denne ring, gik visselig for at være en stor trollmand. Han lyste, hvor han gik. Der findes i hele det britiske museum ikke en diamant, som har slik glans som dette indianske smykke . . . Og denne ring vil nok vise os vei til en av verdens underligste hemmeligheter . . . Ser De den tynde sprække her? . . . Den store sten, som ligger over den, er uten tvil løs og kan visselig ved en ganske almindelig mekanisme bringes til at svinge om en eller anden akse paa den anden side av fjeldvæggen. Det er et kunststykke, som man kan gjenfinde i de fleste mongolske bygverker . . . Men der lurer bestandig en eller anden fare bak disse vegtstangsystemer. Eieren av ringen her har enten ikke kjendt til faren eller har begaat en eller anden uforsigtighet, som har kostet ham livet. Det gjælder for os at værge os mot dette . . . Forstaar De?
—Ikke ganske!
—De vil snart forstaa det . . .
Dr. Fjeld tok frem meksikanerens kniv. Det var et prægtig vaapen med smukt utskaaret benskaft og et
