Veien laa klar for dem. Det var den hvite mands erobringsvei, Tekscocodalen. Den lille, vakre by San Antonio svandt under deres føtter, og midt i solglansen hævet solens og maanens pyramider sig — disse eiendommelige bygverker, som maaske er ældre end Keopspyramiden, og som i sin enkle nøkenhet fortæller en underlig historie om Meksikos oprindelse. Her har videnskapen fundet en haard nød at knække.
To gamle staters kultur gjenspeiler sig hos dette lands oprindelige befolkning: Ægypten og Kina. Der maa ha været en bro mellem de store kontinenter, et Atlantis, som har formidlet overgangen mellem øst og vest. Og disse pyramider, hvis mægtige stenvolde skuer utover med aartuseners historie i sit indre, gjemmer en romantik, som endnu ingen klog forskerhjerne har bragt for dagens lys.
Og der — ved de bølgende skraaninger — ligger Otumba, en av verdens blodigste slagmarker, hvor Cortez med sine tro tlaksacalaneres hjælp hugget sig gjennem sine overmægtige fienders skarer og aapnet sig veien til Meksiko.
Fjeld fulgte banelinjen, hvis tynde baand snodde sig igjennem de gulgrønne kaktushøie, forbi San Lorenzo og ut paa de vide sletter.
Lopez sat til at begynde med maalløs og sløv paa sin plads. Men efterhvert tøet han op. Den underlige kjæmpefugls sikre og jevne flugt fyldte ham med beundring, og under sig saa han i det klareste fugleperspektiv hver sti, hver dal, hver høi, han kjendte fra sin lange, slitsomme stimandsfærd.
Pludselig strakte han haanden ut og pekte fremover.
Fjeld fulgte hans blik. Og langt ute i horisonten
