Ren som luften under lyse birke,
fuld som toner i en melodi,
takken mod dig seiv og mod dit virke
smelter sammen i en harmoni.
PAA BJØRNSONS BEGRAVELSESDAG (1910)
Vaaren vaagned op af vintrens drømme
og sin løfterige dragt den foldet ud.
Se, da faldt der over landet strømme
af en taareregn ved sorgens bud.
Endnu falder taare efter taare
fra det dybe, smerterige væld,
væder veien, hvor din stolte baare
bæres til den sidste, lange kveld.
Men den samme lov, som byder skyens draabe
skjønt at sprede lysets farvepragt
i en regnbuglans, som lærer os at haabe,
samme lov har over taaren magt.
Se hvert lille farvebilleds lue,
som hver taare af din glans os gav,
straaler samlet i den store bue,
som mod sky er løftet fra din grav.
AMUND HELLAND (1912)
Der staar et fjeld i Norges hjerte,
stort og mægtig,
og skuer vidt utover Norges land og folk.
Det er vulkansk, av gammel norsk granit,
av den bedste,
og bræen flommer paa dets brede bryst.
