Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/29

ANDEN AKT.

(En sal i Catilinas hus, med åben søjlegang i baggrunden. En lampe
oplyser salen.)

(Catilina går op og ned ad gulvet. Lentulus og Cethegus er hos ham.)

CATILINA.
Nej, nej! Jeg siger, I forstår ej selv,
hvad I forlanger af mig. Skulde jeg
forræderisk en borgerkrig begynde,--
med Romer-blod besmitte mine hænder?
Jeg gør det aldrig! Lad kun hele staden
fordømme mig--

LENTULUS.
            Du vil ej, Catilina?

CATILINA.
Jeg vil ej.

CETHEGUS.
          Sig mig,--har du intet her
at hævne,--ingen, som du vel gad ramme?

CATILINA.
Lad hævne, hvo der vil; jeg gør det ej,
Dog, taus foragt er også jo en hævn;--
den være skal min eneste.

CETHEGUS.
                        Aha,--
vi kom nok i en ubelejlig stund.
Men morgendagen vil dig sikkert bringe
på andre tanker.

CATILINA.
               Hvorfor morgendagen?

CETHEGUS.
Her går en hob forunderlige rygter.
Nys er en vestalinde ført til døden--

CATILINA
(overrasket).
En vestalinde? Ah, hvad siger du?

LENTULUS.
Ja visst; en vestalinde. Mange mumler--

CATILINA.
Hvad mumler de?

CETHEGUS.
              At du er ej så ganske
foruden del i denne mørke sag.

CATILINA.
Det tror man om mig?

LENTULUS.
                   Hm,--så løber rygtet.
Nu ja,--for os, for dine gode venner,