Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/30

kan sligt jo være, som det være vil;--
men folket, Catilina, dømmer strengere.

CATILINA
(i tanker).
Og er hun død?

CETHEGUS.
             Det er hun uden tvil.
En times ophold i forbrydergraven
er mer end nok--

LENTULUS.
              Det kommer os ej ved;
det var ej derfor vi om hende talte.
Men hør mig, Catilina! Tænk dig om.
Du søgte konsulatet. Al din velfærd
hang i den ene skøre håbets tråd;
nu er den brusten; nu er alt forbi.

CATILINA
(som før).
"Selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved."

CETHEGUS.
Ryst slige tanker af; de nytter ej.
Vis dig som mand; endnu kan slaget vindes;
en kæk beslutning--; du har venner nok;
vi følger dig på aller første vink.--
Du fristes ikke? Svar!

CATILINA.
                     Nej, siger jeg!
Og hvorfor vil I sammensværge jer?
Tal ærlig! Drives I af friheds-længsel?
Er det, for Romas storhed at forynge,
at I vil styrte alt?

LENTULUS.
                   Nej, ingenlunde;
men håb om egen storhed er jo dog
tilstrækkelig bevæggrund, Catilina!

CETHEGUS.
Og midler nok til rigt at nyde livet,
er heller ej så ganske at forkaste.
Det er min tragten;--jeg er ej ærgerrig.

CATILINA.
Jeg vidste det. Kun usle snevre hensyn
til egen fordel er, hvad eder driver.
Nej, venner, nej; mod større mål jeg sigted!
Vel har jeg ved bestikkelser forsøgt
at rive konsulatet til mig; dog,
mit anslag rummed mer, end hvad man skulde
fra slige midler dømme. Borgerfrihed
og statens vel var målet for min stræben.
Man har mig miskendt; skinnet var imod.
Min skæbne vilde det. Det må så være!

CETHEGUS.
Nu vel; men tanken på den venneflok,
du frelse kan fra undergang og skændsel--?