Man undertrykker os;--men vi vil herske.
Vi lider mangel;--rigdom er vort mål.
MANGE STEMMER.
Ja, magt og rigdom! Vi vil magt og rigdom!
LENTULUS.
Nu vel;--til fører valgte vi en ven,
på hvem, vi mente, trygt vi turde bygge.
Han sveg vor tillid; vender faren ryggen.
Ah, venner,--ej forsagt! Han skal erfare,
vi kan os hjælpe uden ham. Hvad kræves?
Ej andet, end en mand med mod og fasthed,
som går i spidsen--
NOGLE.
Nævn os slig en mand!
LENTULUS.
Og hvis jeg nævner ham, og han står frem,--
vil I så kåre ham til eders fører?
NOGLE.
Ja, vi vil kåre ham!
ANDRE.
Ja, ja; det vil vi!
STATILIUS.
Så nævn ham, ven!
LENTULUS.
Hvad om det var mig selv?
GABINIUS.
Dig selv?
COEPARIUS.
Du, Lentulus--!
FLERE
(tvilende).
Du vil os føre?
LENTULUS.
Jeg vil.
CETHEGUS.
Formår du det? Se, dertil fordres
en Catilinas kraft og vilde mod.
LENTULUS.
Ej fattes modet mig; ej heller kraft.
Kun hånd på værket! Eller vil I træde
tilbage nu, da øjeblikket maner?
Nu eller aldrig! Alting tyder på
et heldigt udfald--
STATILIUS.
Godt;--vi følger dig!
FLERE.
Vi følger dig!
GABINIUS.
Nu ja,--når Catilina
forlader os, er du vel nærmest til
at tage styret efter ham.
LENTULUS.
Så hør,
hvad fremgangsmåde jeg har tænkt mig. Først--
(Catilina kommer ilsomt ind.)
CATILINA.
Her er jeg, venner!
ALLE.
Catilina!
LENTULUS
(afsides).
Han!
Fordømt--
CATILINA.
Sig frem,--hvad fordrer I af mig?
Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/40
Denne siden er ikke korrekturlest