Denne siden er korrekturlest
Frem gennem holmernes række,
den hellige skinnende dag,
damper vor stolte snekke,
pyntet med hundrede flag.
Ungdommens sang inden borde,
jubel fra bryst og mund,
vælter sig vidt over fjorde,
fylder de trange sund.
Fremmest i stavnen klinger
hornets og tubaens slag.
Kirkeklokkerne ringer; —
dem hører ej Strilen idag.
Han hører ej klokker kime,
han glemmer sin salmebog,
han glemmer højmessens time
for sangernes søndags-tog.
