Side:Ibsen Samlede Værker IV.djvu/300

Denne siden er korrekturlest
Til professor Schweigård.
(Studenternes sang ved hans jubilæum.)

Lig et nybyg i de tykke skoge
      lå vort fædreland.
Gagnløst grov sig bondens gamle ploge
      gennem moens sand.
Det, som trængtes mest, var sol derinde,
      det var dagens bad; —
frem da gik, med bilens blanke blad,
gæve rydningsmænd i signet minde.

Da kom liv iblandt de trøskne stammer.
      på den golde mo;
der, hvor tyriroden sprat i flammer,
      kunde kornet gro; —
og da rydningsværket først var øvet,
      rejstes grænd ved grænd,
vokste op en slægt af stærke mænd, —
enkelt sanger kvad vel og blandt løvet.