Side:Ibsen Samlede Værker IV.djvu/311

Du ræddes for et ragnarok, som alt
står med „barbaries“ for døren truende.
For så vidt klæber tankehalen luende
til digtkometens korpus, tyndt og skralt;
men, tro mig, alle muser finder gruende
dit billed-figenblad for spædt og smalt.
Hold derfor op, som skald, vor kunst at kværke; —
gør prosa; — verset kommer dig på tverke.

Husk, af din gerning kendes skal din tro:
lad derfor ej på glat-is ud dig narre.
Du tror dig selv en smagens ridder jo, —
og dog du vil vor gamle moder „parre“
med en af kobbelet for Thespis karre, —
ja, Gud forlade dig, med begge to!
Den køter-tanke er i kernen rådden; —
den tanke-køter er på vers for lodden!

Du digter om et rollefags doublering,
men folket kræver krigssang for sin kamp;
du fantaserer over „remplacering“;
dit øje blænder thevandsbordets damp; —
du har en hippogrif med god dressering,
men lejer læredigtets vognmands-gamp; —
højt foran står en borg med tind og takke;
du vælger farten baglængs nedad bakke.