Side:Ibsen Samlede Værker IV.djvu/314

Denne siden er korrekturlest


Thi foran Valhals fald går ragnarok,
det véd vi alle fra vor første lærdom.
Andhrimner har man, det er sikkert nok,
og ingen tvivler på hans kost er nærsom, —
for torsdags-maver da, — om ej så svær som
det fordum krævedes af asers kok.
Einherjer mangler ej; kritiken slår dem,
men ej ihjæl; thi publikum dog får dem.

Men hvor er Tor med hammeren dernede?
Den stærke Tor, som kløver fjeldets væg
og henter Freja hjem til Nordens glæde,
mens troldet bider ræd i eget skæg.
Og hvor er Freyr, som ejer magt at brede
ud over land et skrud af birk og hæg?
Og hvor er Yduns-æblet? Find det, kjære
jeg kan kun se en overmoden pære.

Nej, Yduns-æblet fattes, det er sagen,
og Balder flytter senest i April;
se, derfor lakker del; mod endskabs-dagen,
trods slag af køller og trods skud med pil; —
hæng altså tålsomt dit gevær i hvil, —
stig op på bordet, sy de faldnes lagen;
thi det du vide måen gud, som blunder,
kan aldrig ruskes op; han får gå under.