Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/357

Denne siden er ikke korrekturlest
Fru Borkman

(studsende). Ja, det får vi da vel håbe!

Ella Rentheim

– eller er det ikke snarere et krav, som du stiller til ham?

Fru Borkman

(kort). Jeg og Erhart stiller altid de samme krav til os selv.

Ella Rentheim

(tungt og langsomt). Så sikker er du altså på din gut, du, Gunhild.

Fru Borkman

(dulgt hoverende). Ja, Gud ske lov og tak, – det er jeg. Det kan du forlade dig på!

Ella Rentheim

Så synes jeg, du i grunden må føle dig lykkelig alligevel. Trods alt det andet.

Fru Borkman

Det gør jeg også. For så vidt. Men så, – hvert øjeblik, ser du, – så kommer jo dette her andet drivende som et uvejr ind over mig.

Ella Rentheim

(med omslag i tonen). Sig mig –. Lige så godt straks. For det var egentlig det, jeg kom ud til dig for –

Fru Borkman

Hvilket?