Denne siden er ikke korrekturlest
- Ella Rentheim
(bevæget). Det kan han ikke overvinde sig til?
- Fru Borkman
Kan vel ikke det. Han har sin store slængkappe og filthatten hængende i væggeskabet. I forstuen, véd du –
- Ella Rentheim
(hen for sig). – det skabet, vi legte i da vi var små –
- Fru Borkman
(nikker). Og en gang imellem, – om aftenen sent, – så kan jeg høre, at han kommer ned – for at ta' på sig og gå ud. Men så standser han gerne midtvejs i trappen, – og vender om. Og så går han op igen på salen.
- Ella Rentheim
(stille). Kommer aldrig nogen af hans gamle venner derop og ser til ham?
- Fru Borkman
Han har ingen gamle venner.
- Ella Rentheim
Han havde dog så mange – engang.
- Fru Borkman
Hm! Dem sørged han jo så pent for at skaffe sig af med. Han blev sine venner en dyr ven, – han, John Gabriel.
- Ella Rentheim
Å ja, det kan du jo nok ha' ret i, Gunhild.
