- Fru Wilton
(ser Ella Rentheim). Å, om forladelse, – her er fremmede –
- Fru Borkman
Bare min søster, som er kommen tilrejsende – (Erhart Borkman slår den halvåbne forstuedør helt op og stormer ind. Han er et ungt menneske med lyse, frejdige øjne. Elegant klædt. Begyndende knebelsbart.)
- Erhart Borkman
(glædestrålende; på dørtærskelen). Hvad for noget! Er tante Ella kommen? (imod hende; griber hendes hænder) Tante, tante! Nej, er det muligt! Er du her?
- Ella Rentheim
(slår armene om hans hals). Erhart! Min kære, snille gut! Nej, hvor stor du er ble't! Å, hvor det gør godt at få se dig igen!
- Fru Borkman
(skarpt). Hvad skal det sige, Erhart, – står du og gemmer dig i forstuen?
- Fru Wilton
(hurtig). Erhart – Borkman kom sammen med mig.
- Fru Borkman
(måler ham med øjnene). Ja så, Erhart. Du kommer ikke først til din mor?
- Erhart
Jeg måtte bare indom til fru Wilton et øjeblik, – for at hente lille Frida.
