Denne siden er ikke korrekturlest
- Borkman
Det var nede i gruberne.
- Frida
(forstår ikke). Ja så? Nede i gruberne?
- Borkman
Jeg er en bergmands søn, véd De vel. Eller véd De kanske ikke det?
- Frida
Nej, herr Borkman.
- Borkman
En bergmands søn. Og min far tog mig med sig ned i gruberne iblandt. – Dernede synger malmen.
- Frida
Ja så, – synger den?
- Borkman
(nikker). Når den blir løsnet. Hammerslagene, som løsner den, – det er midnatsklokken, som slår, og gør den fri. Derfor synger malmen – af glæde – på sin vis.
- Frida
Hvorfor gør den det, herr Borkman?
- Borkman
Den vil op i dagens lys og tjene menneskene. (han går frem og tilbage på salsgulvet, bestandig med hænderne på ryggen.)
- Frida
(sidder lidt og venter; ser på sit ur og rejser sig). Om forladelse, herr Borkman, – men jeg må nok desværre gå, jeg.
