- Borkman
(forandrer stilling og ser på den indtrædende med et halvt skuffet, halvt tilfreds udtryk). Å, er det bare dig.
- Foldal
En god aften, John Gabriel. Jo, det er såmænd mig.
- Borkman
(med et strængt blik). Jeg synes forresten du er lovlig sent ude.
- Foldal
Nå, vejen er ikke så ganske kort, du. Især for en, som skal gå den tilfods.
- Borkman
Men hvorfor går du da altid, Vilhelm? Du har jo sporvognen lige ved.
- Foldal
Det er sundere, det at gå. Og så er jo de ti øre sparet. – Nå, har så Frida nylig været heroppe og spillet for dig?
- Borkman
Hun gik lige i dette øjeblik. Mødte du hende ikke udenfor?
- Foldal
Nej, jeg har ikke set noget til hende på lange tider. Lige siden hun kom i huset til denne fru Wilton.
- Borkman
(sætter sig i sofaen og tyder med en håndbevægelse mod en stol). Du kan gerne sætte dig, du også, Vilhelm.
