Denne siden er ikke korrekturlest
- Borkman
Så? Hvorfor det?
- Foldal
(brister ud). De derhjemme – de foragter mig.
- Borkman
(farer op). Foragter –!
- Foldal
(visker øjnene). Jeg har længe mærket det. Men idag kom det rigtig frem.
- Borkman
(tier lidt). Du gjorde visst et dårligt valg, da du gifted dig.
- Foldal
Der var jo omtrent intet valg for mig. Og desuden, – gifte sig vil en jo gerne, når en begynder at trække på årene. Og så reduceret, så dybt på knæerne, som jeg dengang var –
- Borkman
(springer op i vrede). Skal dette her være en sigtelse til mig? En bebrejdelse –!
- Foldal
(ængstelig). Nej, for Guds skyld, John Gabriel –!
- Borkman
Jo, du sidder og tænker på al den ulykke, som brød ind over banken –!