Denne siden er ikke korrekturlest
- Foldal
(med et suk). Bare de vilde komme rigtig snart.
- Borkman
(urolig). Ja du, tiden går; årene går; livet, – uh nej – det tør jeg ikke tænke på! (ser på ham.) Véd du, hvorledes jeg undertiden føler mig?
- Foldal
Nå?
- Borkman
Jeg føler mig som en Napoleon, der blev skudt til krøbling i sit første feltslag.
- Foldal
(lægger hånden på mappen). Den fornemmelse kender jeg også.
- Borkman
Å ja, det er nu sådan i det mindre, det.
- Foldal
(stilfærdig). Min lille digterverden har stor værdi for mig, John Gabriel.
- Borkman
(hæftig). Ja, men jeg, som kunde ha' skabt millioner! Alle bergværkerne, som jeg vilde lagt under mig! Nye gruber i det uendelige! Vandfaldene! Stenbruddene! Handelsveje og skibsforbindelser hele den vide verden udover. Alt, alt skulde jeg alene ha' fåt istand!
