Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/405

Denne siden er ikke korrekturlest
Foldal

Ja, jeg véd det nok. Der var ikke den ting, du veg tilbage for.

Borkman

(knuger hænderne). Og så må jeg sidde her som en skamskudt storfugl og se på, at de andre kommer mig i forkøbet, – og ta'r det fra mig, stykke for stykke!

Foldal

Så går det mig også, du.

Borkman

(uden at agte på ham). Tænke sig til. Så lige var jeg ved målet. Havde jeg bare fåt otte dages frist til at område mig. Alle deposita skulde da været indløste. Alle de værdier, som jeg med modig hånd havde gjort brug af, de skulde da igen ha' ligget på sin plads, som før. De svimlende store aktieselskaber var dengang lige på et hængende hår kommet istand. Ingen eneste en skulde ha' tabt en øre –

Foldal

Ja Herregud, – så yderlig nær, som du var –

Borkman

(i kvalt raseri). Og så kom forræderiet over mig! Netop lige midt i afgørelsens dage! (ser på ham.) Véd du, hvad jeg holder for den infameste forbrydelse, et menneske kan begå?

Foldal

Nej, sig mig det.