Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/411

Denne siden er ikke korrekturlest
Borkman

Hvem? Glemmer du, hvem der har opdraget ham? Først hans tante – fra han var en sex-syv år gammel. Og nu bagefter – hans mor!

Foldal

Jeg tror, du gør dem uret i dette her.

Borkman

(opfarende). Jeg gør aldrig noget menneske uret! Begge to så har de hidset ham imod mig, hører du jo!

Foldal

(spagfærdig). Ja, ja, ja, så har de vel det da.

Borkman

(harmfuld). Å, de kvinder! De fordærver og forvansker livet for os! Forkvakler hele vor skæbne, – hele vor sejersgang.

Foldal

Ikke alle, du!

Borkman

Så? Nævn mig nogen eneste en, som duer da!

Foldal

Nej, det er sagen. De få, jeg kender, de duer ikke.

Borkman

(blæser hånligt). Ja, hvad nytter det så! At der er slige kvinder til, – når en ikke kender dem!