Denne siden er ikke korrekturlest
- Foldal
(folder uvilkårlig hænderne). Siger du det i fuldt alvor?
- Borkman
(afvisende, uden at svare). Vi spilder bare vor tid på hinanden. Bedst, at du ikke kommer igen.
- Foldal
Vil du altså, at jeg skal gå fra dig?
- Borkman
(uden at se på ham). Har ingen brug for dig længer.
- Foldal
(sagtmodig, tager mappen). Nej, nej, nej; kan så være, det.
- Borkman
Her har du altså hele tiden løjet for mig.
- Foldal
(ryster på hodet). Aldrig løjet, John Gabriel.
- Borkman
Har du ikke siddet her og løjet håb og tro og tillid ind i mig?
- Foldal
Det var ikke løgn, så længe du trode på mit kald. Så længe du trode på mig, så længe trode jeg på dig.
- Borkman
Vi har bedraget hinanden gensidig altså. Og kanske bedraget os selv – begge to.