- Borkman
Bare ikke for Erhart.
- Ella Rentheim
Nej. Ikke for din søn. Men ellers for alt, alt, hvad som levende rører sig. Du har bedraget mig for en mors glæde og lykke i livet. Og for en mors sorger og tårer også. Og det turde kanske være det dyreste tab for mig, du.
- Borkman
Siger du det, Ella?
- Ella Rentheim
Hvem véd? Det var kanske en mors sorger og tårer, som havde tjent mig bedst. (i stærkere bevægelse.) Men jeg kunde ikke slå mig til tåls med tabet dengang! Og derfor så tog jeg Erhart til mig. Vandt ham helt. Vandt hele hans varme, tillidsfulde barnehjerte for mig, – indtil –. Åh!
- Borkman
Indtil hvad?
- Ella Rentheim
Indtil hans mor, – hans kødelige mor, mener jeg, tog ham fra mig igen.
- Borkman
Han måtte vel fra dig igen. Her ind til byen.
- Ella Rentheim
(vrider hænderne). Ja, men jeg bærer ikke forladtheden, du! Ikke tomheden! Ikke tabet af din søns hjerte!
